Om udeskole

Hvorfor udeskole?


Gode grunde til at flytte undervisningen ud af klassen

Udeskole eller Læring i virkeligheden handler om meget mere end at gå udenfor og undervise eleverne.

Det er i bedste betydning en kvalitativt anderledes måde at føre skole på. Udeaktiviteter giver eleverne nogle fordele, som skal suppleres med det, som skolen allerede er god til. Lykkes det, vil eleverne, samtidig med at de lærer noget, få en øget bevidsthed om, hvordan de lærer, og det er en vigtig adgangsbillet til fremtidens vidensbaserede udfordringer. (Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker, fra artiklen Når tingene taler til os 2005, skoven-i-skolen.dk).


Udeundervisningen kan bidrage med faglig interessante og sociale oplevelser samt erfaringer og oplysninger, der kan tages med tilbage og ind i skolen til bearbejdning af fx miljøbevidsthed, kendskab til lokalsamfundet, beskæftigelsesmuligheder, historiske perioder, viden om naturen, trivsel i klassen, friluftsliv, osv. Det lægger klart op til videre udforskning og projektarbejde.
























Elever der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø, der bygger på deres egne erfaringer. De fleste vil også udvikle øget ansvarlighed overfor natur og miljø.

På ture ud af skolen, brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper, der socialiserer og arbejder selvstændigt. Her er bedre plads til alle og ofte brug for mange flere forskellige evner end i den traditionelle undervisning. Det giver eleverne større forståelse af og respekt for hinandens evner og er et fint redskab, hvis man vil arbejde med klassens sociale struktur (Malene Bendix, 10 gode grunde til udeskole, artikel på skoven-i-skolen.dk). 


I en tid hvor den elektroniske verden kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde dem i den virkelige verden med alle sansemulighederne. Det er her, de skal lære virkeligheden at kende. Naturen kan bl.a. bidrage med udviklingen af børns motoriske færdigheder, mod, selvtillid og selvværd. Dette via fx bevægelse i besværligt terræn, løb, balancegang, klatring, samarbejde, at tænde bål, arbejde med kniv og økse.




Læring I virkeligheden kræver grundig organisering og forberedelse fra lærerens side, men med de mange muligheder, som lokalsamfundet og naturen tilbyder og med tværfagligheden som indgangsvinkel, åbnes der op for rigtig mange undervisningsmuligheder.

Det er på mange måder, med alle disse muligheder, lettere at tydeliggøre og gøre emnerne i undervisningen mere spændende – og dermed også lettere at fange elevernes interesse og motivere dem til at gå i skole.

Arbejdet ude i virkeligheden skal vise eleverne, hvordan de kan bruge det, de har lært inde.


Læring i virkeligheden er netop at svare på det spørgsmål, som mange elever stiller mange gange i løbet af deres skoletid: ”Hvorfor skal vi lære det her?”     

                                         

Man kan vel tale om, at konceptet Læring i virkeligheden, med den rette tilgang og opsætning, kan være en katalysator for god helhedsundervisning, der også bidrager til dannelsen af det hele menneske?!




For eleverne er det tit lettere og mere motiverende at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt, når de skal lære. Ifølge den schweiziske psykolog og biolog Jean Piagets stadieteori har de yngste elever fra 7 – 11 år svært ved at forstå ting, de ikke sanser konkret.


I naturen og på eventuelle virksomhedsbesøg, har eleverne også mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv. De lærer gennem flere kanaler, ”med hånd og ånd”, som Grundtvig formulerede det, med ”de mange intelligenser” som Howard Gardener senere udtrykte – eller ved at arbejde med ”det hele menneske”, som det er formuleret i det norske læreplanværk L97 (Malene Bendix, 10 gode grunde til udeskole, artikel på skoven-i-skolen.dk). 


I de mindste klasser kan udeundervisningen også sætte skub i udviklingen af børnenes leg. Legende børn bevæger sig, legende børn samarbejder, legende børn lever deres følelser ud, legende børn er kreative og legende børn lærer!

Selve konceptet


Ved Læring i virkeligheden modtager børnene regelmæssigt undervisning udenfor skolens fire vægge (heraf ordet, udeskole).

Fx én hel dag hver uge, et par timer hver anden torsdag eller lignende.

Undervisningen kan foregå rundt i byen, i skoven, ved søen, hos bondemanden, i kirken, hos bedemanden eller i læhegnet bag skolen. Mulighederne er mange.


For et godt fagligt udbytte bør udeundervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at der ses en tydelig tråd gennem ude-aktiviteter og den øvrige undervisning hjemme i klassen.


Her kan man tale om et hjemme-ude-hjemme-princip, som i praksis indleder eleverne i ude-temaet via faglig læsning, skriftligt arbejde, researching på nettet og mundtlig gennemgang i dagene før afgang - og efterbehandler/evaluerer udedagen via skriftlige opgaver, kreative aktiviteter og opfølgende samtaler. 


At køre tværfaglige forløb i en udeklasse, er nærmest et must. Det indbyder direkte til det, men det kan også, på et år med faste udedage, blive svært at nå pensum i alle fag, hvis man ikke gør det.


De forskellige fag bør flettes så grundigt sammen, at undervisningen giver god mening og dermed virker motiverende for eleverne i marken, men også sikrer en solid faglig udvikling, der lever op til de, i forvejen, fastsatte læringsmål for klassetrinnet.


Se skemaer under fanebladet, Sæt igang!